Glasperletræf 2012

En dejlig 1.weekend i juni er fortid – nemlig glasperletræffet på Ravstedhus – arrangeret af ”Danske Glasperler”.
Lørdag var kun for medlemmer.
Kl. 10 blev der budt velkommen, og første demo kunne straks derefter begynde.
Thomas Risom fortalte på levende vis om glasperlernes vej til bl.a. Ribe. Endelig et foredrag med historiske vingesus.
Martina Schlemminger viste sit bud på en vidunderlig sommerfarve. En helt ny farve. Blandingsfarverne var: ærtegrøn og citrongul.
Christiane Strauß kunne vise, hvordan man laver et krysantemum mønster.
Jytte Pedersen lavede bitte små nipsenåle.
Efter frokosten viste Thomas Risom + Jesper Korbek os kunsten at lave vikingeperler over ”bål” i en lille ler ovn.
Tom Lundsten havde en nyhed i ærmet. Han vil fra efteråret kunne tilbyde at lave glasperlestempler til os, så vi fremover kan få helt vort individuelle stempel – eksempelvis et logo.
Herefter var der generalforsamling, som blev afholdt i en meget positiv og givende ånd.
Efter aftensmaden på Øster Højst Kro kunne vi køre tilbage til Ravstedhus, hvor vi atter kunne nyde et par demoer.
Tina Moslund viste, hvordan vi kunne slibe mønstre i glasperlerne. Tina havde også denne gang monteringsnyheder med.
Rosinen i ”glasperlerækken” Jens Chr. Kondrup tryllede med det blæste glas. Han lavede bl.a. rørperler samt drikkeglas.
En vidunderlig lørdag med mange input.

Søndag var for alle. Rigtig mange havde fundet vej til Ravstedhus. Herunder en del tyske glasperleinteresserede.
Det er dejligt at se, at der for hvert år kommer flere og flere og at glasperleinteressen dermed bliver mere og mere udbredt.
Som lørdag – så søndag. Hele dagen var der demoer.
Jytte Pedersen fremtryllede atter sine vidunderlige små nipsenåle.
Mette Sørensen prøvede at få fremmødte til at lave glasperler.
Bente Clausen fremtryllede en lille bil. 
Birgitte Gaardsted lavede de smukkeste blomster og Connie Sørensen viste dels hvordan overlay blev lagt på glasperlerne og dels en ny teknik med krakeleringseffekt.

Jeg medsender et link fra en tysk gæst http://pibbs.blogspot.com/ , som har taget en masse billeder fra træffet.

Endelig skulle kl. 16.00  spændingen fra glasperlekonkurrencen udløses. Der var indsendt 13 glasperler, og ud fra de indsendte glasperler var det stemmerne fra publikum, som afgjorde udfaldet.

 
Connie
Martina
Bente
Lene
 

1. præmie

2. præmie

3. præmie

3. præmie

1. præmie Connie Sørensen
2. præmie Lene Piasecki
3. præmie delt mellem:  Martina Schlemminger og Bente Clausen

Vinderne blev fundet, og der kunne overrækkes flotte præmier fra Ombos, Gunnar Haag,
Matas Nørregade Vejle, Øster Højst Kro samt Pejsegården i Brædstrup.

Britta Prigge fra Tyskland fangede rigtig mange smykker med sit kamera. Her vises nogle af disse fantastiske smykker.

       
       
       
       
       
       

 

1000 tak til Ravstedhus, Ombos, alle hjælpere til træffet, alle deltagende foreningsmedlemmer,
alle demomagere, alle sponsorer og alle gæster.
I var alle med til at gøre træf 2012 til en fantastisk oplevelse.
På bestyrelsens vegne
Connie Sørensen

sæt allerede nu X i kalenderen 1. – 2. juni glasperletræf 2013 på Ravstedhus.

Home